søndag den 17. juni 2018

Hvalpe 1 uge

Så er den første uge gået med hvalpene, og den har været stille og rolig.
Indtil videre klarer Olga alt det tunge arbejde. Mit job pt  består i at sørge for at Olga får mad og bliver luftet.
_
Første Negleklippning

I øjeblikket sker der ikke så meget udviklingsmæssigt. De små sover og spiser. Huset er så småt ved at vende tilbage i sin vante gænge. Jeg sover dog stadig i stuen, så jeg kan følge med i hvad der sker om natten. De første mange nætter var jeg op flere gange for at sikre mig at alt gik som det skulle.
Jeg har registreret hvalpene og de har fået deres stambogsnavne: Gerda Gilboe, Grethe Sønck, Graham Norton, George Clooney, Gunnar "Nu" og Gary Cooper.
Ellers går tiden mest med at sidde og kigge ned til hvalpene, hvilket også hurtigt kan være en tidsrøver, hvor man kan fange mange sjove øjeblikke. Videoen viser en hvalp der er ved at spise, men er endt på ryggen.  Men instiktet fortæller den at den skal "trampe" for at mælken løber, også når man ligger på ryggen. Jeg er også begyndt tilvænningen til håndtering. I dag har alle hvalpene fået klippet negle.
Grethe Sønck og Gerda Gilboe, men ikke nødvendigvis i den rækkefølge

Graham Norton, George Clooney, Gary Cooper og Gunnar "Nu"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar