onsdag den 20. januar 2010

Hvalpe 3 uger

Så er hvalpene fyldt 3 uger, og det er lykkedes mig at få tid til at opdaterer bloggen. Alle hvalpene ser fint og trives. Ved den ugentlig vejning havde Boris passeret 1kg og de havde alle taget omkring 250 g på, så de stortrives.
Hvalpene er også så småt begyndt at gå. Den ene han praktiserede i starten af ugen at gå lænet op af siden af kassen. Og kameraet kunne selvfølgelig ikke nå at starte op.
Hørelsen hos dem er også begyndt at dukke op - ligeså er stemmen. En enkelt eller 2 er begyndt at gø når tingene går dem imod.
Det er tydeligt at de er mere bevidste om tingene og man kan ikke andet end beundre deres hurtighed når de opdager at Dora er inde hos dem. Vupti og så hænger de i baren :-)
Opdateringen er lidt kort men håber at få tid til lidt mere de næste par uger. De sidste 2 uger hvor hvalpene er hos mig har jeg fået lov at tage ferie. Jeg glæder mig meget til at være her hos dem.
Mit picasa album ( venstre hjørne) er opdateret med de nyeste billeder.
Jeg synes allerede at man kan se lidt personlighed hos dem. Det er ihvertfald tydeligt at den lille han har arvet sin mors forkærlighed for at ligge på ryggen.
Jeg har lige sat billederne ind hernede i bunden. Jeg forsøger at gøre det bedre næste gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar