onsdag den 3. februar 2010


Det er efterhånden lang tid siden at jeg har fået opdateret bloggen.

Hvalpene trives meget fint. Hvalpegården er blevet udvidet således at de har masser af plads at tumle på. Det er helt tydeligt at Dora er begyndt at frigøre sig mere fra dem, hun tilbringer mindre tid hos dem. Det går efterhånden også rigtig fint med at spise. De får opblødt hvalpefoder, varmet i mikroovnen og serveret med et nip ymer.

De er begyndt at bruge meget tid på at løbe rundt og lege. Se den nedenstående video. Den er en uges tid gammel - husk lyden.




Ens tid går meget hurtig. Man sætter sig og kigger på hvalpene og hovsa så er der gået en time.
Jeg undres altid over hvor meget forskel der er på sådan nogle små størrelser - sådan temperamentsmæssigt. Den lille hanhund har et eller andet over sig - udover at den er fræk som en slagterhund. Den var også den første til at smage på mine fingrer. Og den anden dag da jeg sad med den i sofaen bed den mig i næsen :-/
De er rigtig gode til at søge hen til mig når jeg sætter mig inde dem.
Jeg er egentlig overrasket over hvor renlige de allerede er. De søger ud af kurven når de skal med noget og benytter gerne aviserne. Desværre kan de jo ikke komme i haven. Det er for koldt for dem - de har jo ikke meget pels. Det gør det jo heller ikke bedre at haven ser sådan ud.
Og det er inden gårdsdagens snefald. Det har været nødvendigt at skovle i haven således at hundene kan komme ud.

Søndag morgen stod vi tidligt op - da Alanna og jeg skulle til udstilling i Fredericia. Det var godt nok en lang tur. Sneen var slet ikke ryddet før jeg nåede storebælt. Det tog 3 timer mod normalt 2.
Der var en del af sjællænderne der valgte at blive hjemme. Alanna fik excellent og BIK4. Certet gik til BIK3. Nøj hvor var jeg skuffet. Med det cert kunne vi være blevet dansk udstillingschampion.

Slutter lige af med et sidste billede af hvalpene der leger og tygger i deres mor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar