onsdag den 17. februar 2010

Hvalpe opdatering

Det er lang tid siden at der sidst er opdateret blog. Det betyder ikke at der ikke sker noget. Men snarere at min tid går med at lege med hvalpene. Hvalpene stortrives og laver ulykke når man vender siden til :-) Alt undersøges og helst med tænderne. Det er efterhånden en kunst at få taget et billede der indeholder andet end halespidser, jeg får taget en del sovebilleder.
Jeg har også konstateret at utilfredse dværgschnauzerer støjer meget. Efter at hvalpene er begyndt at være ude af hvalpegården passer det dem ikke at blive lukket inde. Og det gør de højlydt opmærksomme på. Taget i betragtning af hvor lidt Dora sagde i starten, så er jeg imponeret!
Vi er så småt begyndt tilvænning til halsbånd - men dem synes de ikke om selv om der er gode til at hive afsted med bror eller søster. De har halsbånd på jeg er hjemme - Men de generer så meget at man ikke kan koncentrerer sig om at spise. På den anden side er de ved at være gode til at klø sig - bagbenet er jævnligt oppe i nærheden af halsbåndet
Jeg er overrasket over deres renlighed. De var relativt hurtige til at fange den med aviser og hvis jeg er obs på dem kan jeg se dem gå til døren og bede om at komme ud. Jeg prøver at være konsekvent med sove - lege - spise og ud i haven rutinen. Og synes egentlig det går fint fremad.
Leica agerer legetante med stor fornøjelse. Det er underholdende e at se den gamle hund tumle rundt.
I weekenden havde jeg besøg af mine forældre som medbragte deres hunde - den prøvelse blev også håndteret i stiv pote af hvalpene. End ikke labradoren sagde de noget til.

Jeg lægger et par videoer ved hvor man kan se hvalpene og Leica. Men bloggen ville ikke som jeg.
Jeg prøver at lægge at den på youtube senere

Ingen kommentarer:

Send en kommentar