tirsdag den 31. januar 2012

Hvalpe 2,5 uge gammel

Hvalpene er nu ca 2,5 uge gamle. Der er tydeligt kommet mere liv i hvalpegården. Alle hvalpene har nu åbnet øjnene og er blevet vældige mobile. Det er tydeligt at når Dora hopper ind til dem søger de hende hastigt.

Mors lille dreng, Doras gener fornægter sig ikke

De har også fået klippet negle således at Dora gerne vil ligge hos dem. Hvalpene syntes dog at dét er et overgreb. Ring blot til dyrenes beskyttelse! For at vende dem til negleklipningen er det dog et fast tilbagevenden programpunkt.
De 7 små er også blevet bedre til motorikken og er så småt begyndt at foretage sig noget der kan minde om at gå. Nu begynder det at gå rigtig stærkt. Jeg vil i nærmeste fremtid prøve at byde hvalpene lidt at spise, og de skal også snart have deres første ormekur.

mandag den 23. januar 2012

Hvalpe 1 uge gammel

Nu er hvalpene godt en uge gamle. De trives alle og tager fint på i vægt. Alle hvalpene er meget aktive og bevæger sig fra den ene ende af kurven til den anden. Dora er denne gang en helt fantastisk mor. Den første uge har det været svært at overbevise hende om forlade kurven.


Nu er hun begyndt at lægge sig udenfor, hvorfra hun kan overvåge både huset og hvalpene. I løbet af få dage vil de nu begynde at åbne øjnene, også går der ikke lang tid før den sjove tid begynder.

Dora har født

Lørdag d. 14 fra kl.0215 til ca kl 9. om morgen gik Dora i fødsel.
Da jeg syntes hun var større end sidste gang forventede jeg at der var flere hvalpe i hende end sidste gang.
Overraskelsen var dog stor da hvalp efter hvalp, dukkede op i natten. Da fødslen var til ende var der ankommet 5 drenge og 2 piger.

k
Billedet viser hvalpene 1,5 dag gammel. De er der alle 6. Da det er mit tredje kuld skal hvalpene hedde noget med C.
For pigerne bliver det : Cruella De Vil & Celine Dion
For drengene ligger det lidt svære da jeg har flere gode navne at vælge imellem. Dem der ligger fast er: Charles Dickens, Charlie Chaplin, og Christer Wijk Der udover vakler jeg mellem Chuck Norris, Cassius Clay, Christoffer Columbus

Når folk vælger at købe en hvalp hos mig, får de en hvalp som kommer med en stor hvalpepakke, som indeholder foder, en god kam, snor og halsbånd, som de har prøvet at gå i, legetøj med duft af "familien.
De vil have mødt mange forskellige mennesker og jeg har "playdate" med en venindes søn. De vil også have mødt andre racer end dværgschnauzere.
De er naturligvis chippet, og har fået ormekur. Hvalpene er med DKK stambog.
Begge forældre er øjenlyst og fundet fri for arvelige øjensygdomme.