tirsdag den 19. november 2013

Gåtur på Kulsbjerge

I går søndag, fandt min mor jeg lidt impulsivt på at vi ville gå en tur på Kulsbjerg, som sagt så gjort. Det blev en dejlig tur i dejligt vejr og i sær de to yngste havde det helt forrygende. Der var nemlig mus!!! Det var godt vi havde fleksliner på dem, ellers havde vi sikkert kunnet hente dem i den anden ende af øvelsesterrænet.


De to sort/sølv giver den som linselus. Altid pæne på billeder, de peber/salt er lidt mere ligeglade

Smukke Siva i et stille øjeblik, 5 sekunder senere er hun væk.

Alle 5 samlet og ser næsten i samme retning. Fra venstre Bella ( min første "hjemmelavede") som er min mors, så følger Siva, Leica, Alanna og Dora.

Der er MUS. Vi kan kun se to hvide bagpartier og et par haler.

Mon vi kan fange dem her?

Udstillinger i ind og udland

Vi kan vist roligt konstaterer at det med at opdaterer blog ikke er min stærke side.
Siden sidste opdatering, har lille Cosmo (Dario Campeotto ) været på sidst første skue i Sverige, hvor han fik SL, 2.bedste dreng, der var 7 hvalpe totalt tilmeldt. Mor er stolt.

Siva har i samme periode været på udstilling ikke mindre end 3 gange. Første gang var vi til Københavnsvinder, hvor det lykkedes os at få en 3. præmie fra championklasse og følgende uddrag af kritikken " hunden er kønnere stående end gående" Den dommer stiller vi så ikke for igen.
En lille måned senere drog vi til Hannover tre mand høj. Det går da fremad, vi fik dengang en 2. præmie fra championklasse. Jeg kan accepterer meget når det kommer til dommeren, men de skal helst kunne lide at være der. Den pågældende dommer kiggede gentagende gange på uret, som om har egentlig ikke gad. Det gider jeg ikke bruge mine penge på.

Ugen efter gik turen til Metz, Frankrig, hvor vi for en gangs skyld var fremme i så god tid at vi kunne nå at kigge på forretningerne. Alt var lukket. Vi har så lært at Allehelgensdag er helligdag i de katolske lande. Alt lukkede også resteuranterne. Aftensmaden bestod af brød og vin.
Vores tidlige ankomst betød dog at vi fik set en lille smule af seværdighederne, eller på dansk, vi landede ved en ren tilfældighed lige ved katedralen i Metz. Den var bygget i gule sandsten og åben. Så den måtte vi kigge ind i. Der var mange flotte og fine små deltaljer. Imponerende, hvad men kunne dengang.
Del af katedralen set udefra.

Indgangsparti til Katedralen. Bemærk de mange fine detaljer
Dagen efter var der national udstilling. Ved booking af hotellet stod der at det lå 0,5 km væk fra messen. Det viste sig at være sandheden, udstillingen lå lige om hjørnet, dejligt. Dagens dommer var Niksa Lemo, fra Kroatien. Vi fik Excellent og cert (fra åben klassen), så nu har Siva sit første franske cert. Alanna var med som veteran og blev dagens bedste veteran i racen. Siva blev Bedst i Racen. Min venindes dejlige dværgpinscher blev sørme også bedst i racen og endte som BIG3, blandt lutter store hunde. Ret overraskende.
Om aftenen kiggede vi på resultaterne, og kunne konstaterer at der var blevet et par 2. præmier i de sort/sølv, så det var ikke givet at det skulle gå så fint. Samtidig er det lidt underholdende at et land, der skriver sine kritikker på gennemslagsblokke, kan have resultaterne online i løbet af få timer. Der kunne vi godt lære noget herhjemme.

Bodil og Klondaikes Bjesk ( Cookie ) på podiet.
Dagen efter var der international udstilling. Det gik knap så godt, men dog ingen 2. præmier. Alanna fik excellent. Da Siva stod i championklasse kunne hun ikke være med om certet, men hun måtte også nøjes med at blive 2. vinder på dagen og fik yderligere et reserve-CACIB til samlingen. Min veninde fik også et reserve-CACIB på sin lille pinscher. Til gengæld fik mellemschnauzeren sit sidste CACIB og blev derved international champion, og hun er ikke fyldt 3 endnu.



Dommeren var mellem 80 og skindød, og ret underholdende at observere. Tilgengæld kunne han ikke bruge sin målepind. Alle hundene blev en cm større end de tidligere har været, hvilket desværre betød at både Siva og Cookie blev lidt for store i forhold til standard.
Siva banker Freja. De løb da heldigvis tør for batterier på et tidspunkt.
På vejen hjem fik der totalt leg i den for schnauzerpigerne og de kørte løs på hinanden.