søndag den 19. maj 2013

Hvalpene på Køge Torv

I går var hvalpene 8 uger og som ny vaccineret var de klar til at indtage verdenen. Min svigerinde og jeg drog afsted til Køge torv.
På Køge Torv er der altid om lørdagen et marked og derfor en masse mennesker. Det elpene r derfor en god oplevelse for hvalpene som kan møde en masse fremmede elementer som jeg ikke har mulighed for at give dem i hverdagen.

Vi mødte rullekuffeter, cykler der larmede, træbroer, som lød underligt når folk gik på dem. Og ikke mindst vigtigt børn i alle aldre og køn.
En dreng hilser på flokken
Og en lille pige med hat
Vi sluttede af med en sodavand til menneskene og en tår vand til hundene i et hjørne af Køge Torv, mens vi kiggede på myldret.



Vi sidder og nyder en Cola, mens hvalpene kigger på myldret

 Close up af hvalpene lige før de lægger sig ned og sover
Hvalpene var afsted i 2 timer og bagefter var de helt kvæstet. På trods af at detvar første gang de var ude blandt mange mennesker tog de hele oplevelsen meget fornuftigt. Selv mødet med en fremmed hund (Golden Retriever, tror jeg) tog tog de uden at kny. Det eneste tidspunkt de sagde noget, var da vi sad stille, og to hunde gøede af hinanden. Der ville de godt give deres besyv med.
Opmærksomheden som de vakte og alle klappene, kæleriet  og bemærkninger var turen værd. At vejret så i den grad var med os var dejligt. Hvalpene varovenikøbet så dygtige, at da de på turen ned til bilen blev sat på et stykke græs, så tissede alle straks

Hvalpene til vaccination

Alle hvalpe er stadig til salg

Jeg tilbyder gerne passning af hvalpene når hvalpens nye familie skal på sommerferie

Fredag var hvalpene nede hos dyrlægen for at blive chippet. Dyrlægen var meget begejstret for dem.
De fik deres første vaccination, så de er klar til at indtage verdenen. Dyrlægen syntes de var seje, der var ikke en eneste der sagde noget, på trods af de er drenge. Ikke engang da de blev chippet.

De er navngivet følgende:
Boegvads Dirch Passer
Boegvads Dario Campeotto
Boegvads Dan Turell og
Boegvads David Beckham.

Jeg vil i løbet af næste uge forsøge med enkelt billeder af de enkelte.



torsdag den 9. maj 2013

Hvalpene på deres første gåtur

Det ville nu gå nemmere, hvis ikke vi hev hver sin vej i snoren
Hvalpene har idag været på deres første tur udenfor matriklen. Jeg begik vist en rookie fejl, da jeg forsøgte at tager alle ud i forsøg. Allerede inden vi havde forladt stuen var linerne ubehjælpeligt filtret ind i hinanden. Det tog ca 5 minutter at vikle linerne ud. Så satte jeg halvdelene af hvalpene ind og tager turen i to etaper. Vi mødte fremmede mennesker og oplevede de store farlige biler, som larmede omkring os. Så det var en god oplevelse for alle de små. Jeg har efter 1.5 times diskussion med min tablet lært ar den ikke er god til at opdatere blog med









tirsdag den 30. april 2013

Hvalpene er nu 5 uger.

Alle hvalpene søger nye hjem
Hvalpene er nu blevet 5 uger og der sker rigtig meget.
De har alle fået tænder hvilket tydeligt mærkes når man sidder inde hos dem. Jeg kan nu også huske hvorfor det er mine badetøfler ser ud som de gør :-D

 
Av av. Tænderne kommer fint frem

Siva er begyndt at forlade dem mere og mere, samtidig har hun overladt mere af rengøringen til mig. 
Der er også blevet langt mere lyd i hvalpegården, hvor man indimellem godt kan være i tvivl om at alle overlever, da det lyder meget drabeligt. Motorikken er også ved at være med dem og det er en fornøjelse at se en lille hvalp løbe fra den ene ende til den anden for at angribe en bror.
Alle overlevede
For at stimulere deres sanser mest muligt skifter jeg legetøjet hos dem hyppigt, hvilket også giver mig en chance for at få det vasket og holdt ordentligt rent.
Jeg kan også konstaterer at frækheden og interessen for omgivelserne hos hvalpene er stigende
Nej nej. Det er ikke snoren til kameraet jeg trækker i. Jeg undrede mig også over at det hele blev så rystet






Hallo derude, hvad sker der?


Pt går det meste af mit arbejde med at fodre, gøre rent og nusse. Vi er lige begyndt tilvænningen til halsbånd, hvilket også hjælper mig med at skelne dem fra hinanden. I weekenden er græsset også blevet slået således at jeg kan sætte dem ud på græs uden at de forsvinder.
De skal i løbet af denne uge også have ormekur nr 2, således at de kan være nogenlunde ormefri når de flytter.

onsdag den 17. april 2013

Hvalpene er nu godt 3 uger

Alle hvalpene søger gode hjem
Så er hvalpene nu 3 uger gamle og der begynder at ske meget i hvalpekassen.
Alle hvalpe havde åbnet øjnene da de var senest 2 uger gamle. Her på det sidste er hørelsen også kommet med og de øver sig nu på at knurrer og gø. Så nu begynder den vigtige periode i deres liv med at få dem socialiseret. Jeg arbejder allerede nu på at de skal lære at ligge i skødet.
Hvalpene har også været udsat for deres første "overgreb". Der er klippet negle flere gange og de har fået den første af flere ormekure. Det sidste vil de få løbende indtil de forlader mig.
Sover
Jeg har nedenunder lagt en lille video af hvordan det i øjeblikket kan lyde (husk at tænde for lyden). De minder mest om små duracell kaniner, der kører på for derefter at falde om hvor de står.

Mmm, Rigtig mad.


 Hvalpene sover naturligvis stadig meget. Jeg begyndte da de var 3 uger gamle at byde dem opblødt tørkost. Her i det første stykke tid ender en del af maden ved siden af tallerknen, ligesom enkelte af hvalpene insisterer på at sidde midt i tallerknen. Det er i bund og grund ganske underholdende at følge med i. De andre hunde i husstanden holder godt øje med at alt går rigtigt til . Nedenunder er det gamle Leica(11,5 år) som kontrollerer at Siva har helt styr på det hele, hvilket hun har.

Gamle Leica sikrer sig at alt går rigtigt til
 Siva er begyndt at tilbringe mere tid fra hvalpene og de har derfor fået lidt bamser ind til at putte på hvis ikke man kan finde en bror at ligge sammen med. Men hun går dog ikke længere væk end man kan holde øje med hvad der sker.
Sover på sovebamsen
 Det sidste nye er at Siva er begyndt at fodre hvalpene stående. Jeg synes, det er imponerende at hvalpe der ikke er særligt stabile på fødderne alligevel kan nå op i mælkebaren.

Der bydes på stående taffel

mandag den 25. marts 2013

Så har Siva født.

Lørdag d.23 marts fødte Siva seks perfekte drenge.

De små vidundere kom til verden på godt 3 timer.
Desværre mistede vi en dreng om natten, af uforklarlige årsager.
 5 dejlige hvalpe i gang med mælken

De resterende hvalpe trives meget fint og har alle taget på. Hvalpene er meget homogene, det er første gang jeg har haft problemer med at skelne dem fra hinanden. Men der er heldigvis lidt vægt forskel,ellers må jeg mærke dem med lidt negleleak, men det skal vente til Siva begynder at forlade dem lidt længere tid af gangen. Det skulle jo helst være tørt inden hun hopper ind til dem igen.
Siva er den perfekte mor. Hun kunne snildt have klaret fødslen uden min hjælp. Hun pakkede selv hvalpe ud og vaskede dem. Desværre vil min telefon ikke samarbejde så i må vente med billedet af en helt nyfødt lidt tid endnu. Ligeledes forlader hun kun hvalpegården når det er strengt nødvendigt. Hvilket betyder at jeg må servere vand og foder inde ved hvalpene.

Jeg har arvet min mors sovestil

 4 stk som for en gangs skyld ikke er gemt under deres mor


De er der alle 5, godt nok lidt svære at finde



onsdag den 20. februar 2013

Vi venter hvalpe

I weekenden den 19 & 20 Januar blev Siva parret.
Det er nu rimeligt sikkert at hun venter sig. Vi har haft de første tegn med morgenkvalme. Hun er også begyndt at udvikle "mælkebaren" og som det sidste er der nu dukket klart slimet udflåd op, så den skulle være god nok.


 Far/Sire: IntCh CzCh Geromino Lucky Star Astronaut

Mor / bitch: RBM RØM Klondaikes Xpensive

Siva er vandt til at blive trænet og har opnået titlerne Rally begynder mester og rally øvet mester. Derudover er hun udstillet i Belgien, hvor hun bliv BIR og fik certifikat og cacib. Hun er udstillet i Tyskland, hvor hun har 5 certifikater og er blevet BIR en enkelt gang. Hun er ligeledes udstillet i Østrig, hvor hun også har et enkelt certifikat.

Begge hunde er selvfølgelig lyst fri for arvelige øjensygdomme, i Sivas tilfælde er øjenlysningen foretaget i december 2011. 

En hvalp fra mig kommer med Sundhedsbog og Pas fra Store Heddinge Dyrehospital og selvfølgelig den første vaccination, ligeledes er de naturligvis chippet. Der medfølger vejledning til den første periode. De får en hvalpepakke med fra Eukanuba, lidt legetøj, der lugter af søskende og mor, samt en god kam til den daglige pleje.
Jeg lægger et stort arbejde i at lave en hvalp som er velsocialiseret og er vant til at blive håndteret. De vil have lært at køre i bil, se andre hunde, gå i snor. Jeg har haft taget dem med forskellige steder hen.