tirsdag den 25. juni 2013

Definition på panik og lidt om rally prøve

3 drenge sælges stadig. Jeg tilbyder pasning i jeres sommerferie eller at I kan hente efter afholdt ferie

Da Siva stadig mangler et certifikat i at kunne kalde sig DeCh har min veninde og jeg for lang tid siden besluttet at vi skal på udstilling nede ved Munchen i weeknden 6/7 juli.
Efter at have talt på kalenderen kunne jeg konstaterer at vi herved ryger ud over de 3 mdr hvor en hvalp kan rejse på sin moders rabies vaccine. Mine forældre var ikke hjemme og kunne passe de små.
Kontakt til dyrlægen var ikke ligefrem opløftende....... De må først vaccineres mod rabies når de er 3 mdr. Ingen kunne oplyse mig om hvor den information kunne findes.
Nå, jeg kontaktede fødevarestyrelsen. Den første dag fik jeg fat i praktikanten. Hun vidste ingenting og foreslog mig at ringe til den danske ambassade i Tyskland. ( Det tror jeg så ikke ) Jeg ringede igen dagen efter og fik fat i en anden dame som oplyste mig om at alderen for rabies vaccinen første gang var afhængig af produkt bladet, men fremførte også det med de 3 mdr.
Bum, bum.. What to do.
Jeg fandt produktbladet frem både for Rabicin og Nobivac Rabies. Ingen af dem nævnte noget med 3 mdr. Jeg kontaktede begge firmaer, som ikke kendte noget til kravet om mindst 3 mdr..... Lidt underligt. Endte med at nærlæse den gældende EU forordning som heller ikke nævnte andet end at det skulle være en godkendt rabies vaccine. Herefter kom så kunsten at få en tid hos min dyrlæge, som dog var meget hjælpsom og mødte ½ time før om morgenen så  de små kunne blive vaccineret. Det betyder at alle de små er klar til rejse ned til sydens sol, så lang tid vi bliver i Europa fra fredag d. 5/7.

Ellers går det meste af vores hverdage med at etablerer rutiner, såsom at spise af hver sin skål. Sove hele natten og være alene hjemme. Det vil sige så meget alene hjemme det kan lade sig gøre når man er 3 tilbage.
Hvalpene er gået omkuld, og har søgt ind hvor de er trygge
Når jeg selv har lille hvalp lærer de at ligge i bur om natten, det hjælper på renligheden, da de er bedre til at sige til når de skal ud. Dette har jeg også indført for de små, og langt de fleste nætter får vi vores nattesøvn. Der har været et par enkelte nætter hvor de har sagt til, men ellers får de en godnatkiks og trisser ind i buret. De er nu så glade for deres bur at de også søger derind i dagtimerne når de har brug for ro. Hvis ellers der er ledigt

Dirch og Dario til en fotosession i sofaen. Dette var et af de bedre billeder
Lørdag ringede Ludvigs familie og fortalte lidt om hvordan det gik. De er super tilfredse og Ludvig har allerede overbevist dem om at deres næste hvalp, når tiden kommer, også skal være en dværgschnauzer. Han har været på tur til Ærø og havde ingen problemer hverken med færgen eller med bilturen. Han er stort set renlig, og har allerede fundet ud af at når man kommer ind fra haven skal man have tørret poterne, og står pænt stille og venter på at få det overstået. Det vil sige håndklædet er lidt fristende og man kommer til at hive lidt i det. :-)

Dario har fundet sig en noget alternativ soveplads -  selvom der var båret masser af puder ud til dem
Lørdag aften var jeg på besøg hos mine forældre sammen med min svigerinde og i løbet af kort tid gik hele flokken samlet rundt. 8 dværgschnauzerer og 2 kooikerer helt uden problemer. Det er altså rart.  Et par af hvalpene har uforvarende også fundet ud af at gå trapper. De stod lige pludselig inde i mine  forældres stue, og der var kun en mulighed for dem, op af den åbne trappe. Lidt sejt gået, den ene kunne også gå ned igen.
De har også prøvet deres første rigtige agilitytunnel igår til afslutningen på vores træning.
Dirch er ude alene til træningen. Kathe er babysitter for ham og 2 islænderhvalpe



 Fredag aften var Siva og jeg til rally prøve i ølstykke. Den første prøve efter hendes drægtighed. Jeg har været til træning 4 gange og det har ikke været nogen udpræget succés. Så med en overbevisning om jeg skulle have en IB ( ikke bestået ) kastede jeg mig ud i det. Jeg havde besluttet mig for at huske at sænke skuldrene, slappe af, se frem og nyde det. Måske var det, det der virkede. For hver gang jeg skævede ned var smukt i den rigtige position. Fik 87 point og en tid 1,59.xx Det er den hurtigste bane jeg nogensinde har gået. Nu går det måske i den rigtige retning, yay. Og pointene var tangering af bedste, men med bedre tid


tirsdag den 11. juni 2013

hvalpene godt 12 uger

Så gik ferien og jeg har været på arbejde i en uges tid. Hvalpene er nu godt 12 uger gamle.

Fra venstre mod højre: David Beckham (Beckham), Dario Campeotto ( Dario) og Dirch Passer ( Dirch)
Desværre var vejret ikke med mig i hele ferien, så turen rundt i det danske opland måtte begrænses noget.
Vi nåede dog både at være hjemme hos mine forældre, som har en stor spændende have og på besøg hos et par veninder.
Hvalpene er rigtig gode til at finde sig til rette blandt voksne. Det er en af glæderne ved dværgschnauzerer, de er rigtig gode til at gå i flok. Jeg kørte op til Slangerup, til min veninde, og i løbet af 20 minutter gik 4 hvalpe + Siva, samt Jannes 4 dværg og 1 riesenschnauzer sammen uden problemer. Desværre havde jeg glemt kameraet. Jeg blev også gjort opmærksom på at de var ret kvikke. De fandt uden problemer ud af, at tage de 2 trin op til terrassen. Det var ikke noget at bekymrer sig for.

Samtidig er hvalpene også ved at være gode til at gå i snor. Det er ikke samme kamp som det har været.


Dirch har en rimelig afslappet sovestil

En af dagene med godt vejr var vi også i Boesdal kalkbrud. Det er egentlig ikke tillladt at gå med løse hunde, så hvapene måtte pænt beholde snoren på, men jeg tillod mig at slippe dem og så bare holde Siva i snor. Alle blev omkring os, og havde en spændende tur, hvor de rigtig fik brugt næsen.
4 hvalpe og mor. Trip Trap Træsko og afsted det gik


Et forsøg på at tage et pænt billede af dem alle. Heldigvis er Siva da velopdragen og blev siddende.

Der var heldigvis også en række dage hvor vejret var rigtig godt, som vi mest nød hjemme i haven. Jeg havde nok ikke behøvet at beskærer planterne derhjemme, for de små hvalpe tænder gør et ganske effektivt job i den henseende, hvilket desværre går lidt hårdt ud over mine lavendler.
Dora og Dario i skyggen. Varmen var kommet
De øvrige er gået omkuld i skyggen under havebordet
 Fredag d. 31/5 flyttede Dan Turell hjem til sit nye hjem. Han er kommet til at hedde Ludvig og har fået en storebror som hedder Anton, og dette dejlige billede har jeg fået tilsendt af dem. Jeg tvivler på at Ludvig selv er kommet op i sofaen.

Ludvig, og storebror Anton i sofaen.
Lille Ludvig får lutter af rosende ord med på vejen og familien er meget glad for ham.

søndag den 19. maj 2013

Hvalpene på Køge Torv

I går var hvalpene 8 uger og som ny vaccineret var de klar til at indtage verdenen. Min svigerinde og jeg drog afsted til Køge torv.
På Køge Torv er der altid om lørdagen et marked og derfor en masse mennesker. Det elpene r derfor en god oplevelse for hvalpene som kan møde en masse fremmede elementer som jeg ikke har mulighed for at give dem i hverdagen.

Vi mødte rullekuffeter, cykler der larmede, træbroer, som lød underligt når folk gik på dem. Og ikke mindst vigtigt børn i alle aldre og køn.
En dreng hilser på flokken
Og en lille pige med hat
Vi sluttede af med en sodavand til menneskene og en tår vand til hundene i et hjørne af Køge Torv, mens vi kiggede på myldret.



Vi sidder og nyder en Cola, mens hvalpene kigger på myldret

 Close up af hvalpene lige før de lægger sig ned og sover
Hvalpene var afsted i 2 timer og bagefter var de helt kvæstet. På trods af at detvar første gang de var ude blandt mange mennesker tog de hele oplevelsen meget fornuftigt. Selv mødet med en fremmed hund (Golden Retriever, tror jeg) tog tog de uden at kny. Det eneste tidspunkt de sagde noget, var da vi sad stille, og to hunde gøede af hinanden. Der ville de godt give deres besyv med.
Opmærksomheden som de vakte og alle klappene, kæleriet  og bemærkninger var turen værd. At vejret så i den grad var med os var dejligt. Hvalpene varovenikøbet så dygtige, at da de på turen ned til bilen blev sat på et stykke græs, så tissede alle straks

Hvalpene til vaccination

Alle hvalpe er stadig til salg

Jeg tilbyder gerne passning af hvalpene når hvalpens nye familie skal på sommerferie

Fredag var hvalpene nede hos dyrlægen for at blive chippet. Dyrlægen var meget begejstret for dem.
De fik deres første vaccination, så de er klar til at indtage verdenen. Dyrlægen syntes de var seje, der var ikke en eneste der sagde noget, på trods af de er drenge. Ikke engang da de blev chippet.

De er navngivet følgende:
Boegvads Dirch Passer
Boegvads Dario Campeotto
Boegvads Dan Turell og
Boegvads David Beckham.

Jeg vil i løbet af næste uge forsøge med enkelt billeder af de enkelte.



torsdag den 9. maj 2013

Hvalpene på deres første gåtur

Det ville nu gå nemmere, hvis ikke vi hev hver sin vej i snoren
Hvalpene har idag været på deres første tur udenfor matriklen. Jeg begik vist en rookie fejl, da jeg forsøgte at tager alle ud i forsøg. Allerede inden vi havde forladt stuen var linerne ubehjælpeligt filtret ind i hinanden. Det tog ca 5 minutter at vikle linerne ud. Så satte jeg halvdelene af hvalpene ind og tager turen i to etaper. Vi mødte fremmede mennesker og oplevede de store farlige biler, som larmede omkring os. Så det var en god oplevelse for alle de små. Jeg har efter 1.5 times diskussion med min tablet lært ar den ikke er god til at opdatere blog med









tirsdag den 30. april 2013

Hvalpene er nu 5 uger.

Alle hvalpene søger nye hjem
Hvalpene er nu blevet 5 uger og der sker rigtig meget.
De har alle fået tænder hvilket tydeligt mærkes når man sidder inde hos dem. Jeg kan nu også huske hvorfor det er mine badetøfler ser ud som de gør :-D

 
Av av. Tænderne kommer fint frem

Siva er begyndt at forlade dem mere og mere, samtidig har hun overladt mere af rengøringen til mig. 
Der er også blevet langt mere lyd i hvalpegården, hvor man indimellem godt kan være i tvivl om at alle overlever, da det lyder meget drabeligt. Motorikken er også ved at være med dem og det er en fornøjelse at se en lille hvalp løbe fra den ene ende til den anden for at angribe en bror.
Alle overlevede
For at stimulere deres sanser mest muligt skifter jeg legetøjet hos dem hyppigt, hvilket også giver mig en chance for at få det vasket og holdt ordentligt rent.
Jeg kan også konstaterer at frækheden og interessen for omgivelserne hos hvalpene er stigende
Nej nej. Det er ikke snoren til kameraet jeg trækker i. Jeg undrede mig også over at det hele blev så rystet






Hallo derude, hvad sker der?


Pt går det meste af mit arbejde med at fodre, gøre rent og nusse. Vi er lige begyndt tilvænningen til halsbånd, hvilket også hjælper mig med at skelne dem fra hinanden. I weekenden er græsset også blevet slået således at jeg kan sætte dem ud på græs uden at de forsvinder.
De skal i løbet af denne uge også have ormekur nr 2, således at de kan være nogenlunde ormefri når de flytter.

onsdag den 17. april 2013

Hvalpene er nu godt 3 uger

Alle hvalpene søger gode hjem
Så er hvalpene nu 3 uger gamle og der begynder at ske meget i hvalpekassen.
Alle hvalpe havde åbnet øjnene da de var senest 2 uger gamle. Her på det sidste er hørelsen også kommet med og de øver sig nu på at knurrer og gø. Så nu begynder den vigtige periode i deres liv med at få dem socialiseret. Jeg arbejder allerede nu på at de skal lære at ligge i skødet.
Hvalpene har også været udsat for deres første "overgreb". Der er klippet negle flere gange og de har fået den første af flere ormekure. Det sidste vil de få løbende indtil de forlader mig.
Sover
Jeg har nedenunder lagt en lille video af hvordan det i øjeblikket kan lyde (husk at tænde for lyden). De minder mest om små duracell kaniner, der kører på for derefter at falde om hvor de står.

Mmm, Rigtig mad.


 Hvalpene sover naturligvis stadig meget. Jeg begyndte da de var 3 uger gamle at byde dem opblødt tørkost. Her i det første stykke tid ender en del af maden ved siden af tallerknen, ligesom enkelte af hvalpene insisterer på at sidde midt i tallerknen. Det er i bund og grund ganske underholdende at følge med i. De andre hunde i husstanden holder godt øje med at alt går rigtigt til . Nedenunder er det gamle Leica(11,5 år) som kontrollerer at Siva har helt styr på det hele, hvilket hun har.

Gamle Leica sikrer sig at alt går rigtigt til
 Siva er begyndt at tilbringe mere tid fra hvalpene og de har derfor fået lidt bamser ind til at putte på hvis ikke man kan finde en bror at ligge sammen med. Men hun går dog ikke længere væk end man kan holde øje med hvad der sker.
Sover på sovebamsen
 Det sidste nye er at Siva er begyndt at fodre hvalpene stående. Jeg synes, det er imponerende at hvalpe der ikke er særligt stabile på fødderne alligevel kan nå op i mælkebaren.

Der bydes på stående taffel