onsdag den 4. september 2013

Sommerferie



Så er sommerferien kommet og gået, og vi er atter på vej i den vante gænge.
Sommerferien blev indledt med at Dario blev afleveret til sin nye ejer, og selvom jeg ved han har fået et godt hjem, så er det alligevel iblandet en vis potion vemod, da han jo havde gået så længe hos mig. Heldigvis får jeg lov at følge meget med i hans liv.
Jeg hører også jævnligt fra de andre hvalpe og får lov til se billeder. Det er så dejligt at få lov at være med i deres liv. Hvalpekøbere skulle bare vide hvad det betyder for os at få billeder.

Her er der et billede af Cosmo, som tydeligt trives
 Sommerferien blev ellers brugt på at udstille og at rejse.
Den 17+18/8 var der udstilling i Andst, og det var første gang at Siva kunne stille i Championklasse på dansk jord, så det skulle afgjort prøves.
Om lørdagen under Ligita Zake, fik vi Excelent med CK, blev 3 bedste chamtion tæve og BIK4. Desværre gik certet til en af dem før mig. Aftenen blev sluttet af med en super hyggelig fællesspisning, sammen med DSPK.
Søndag, var det så Paul Jentgen der skulle dømme, og det er tidligere gået os godt under ham. Ligeledes denne gang fik vi EX,CK og blev 3. i klassen, men desværre ikke taget ud til bedst i køn. Så ingen DKCH i denne omgang, så vi må på den igen.
Da jeg således var tidligt færdig, blev jeg enig med mig selv om at jeg lige godt kunne lægge sydover mod Leipzig, og min camping plads.
Den efterfølgende uge blev tilbragt i Leipzig, med at køre lidt rundt og gå nogle dejlige ture i omegnen. Desværre var vejret ikke helt med mig. Så det var ikke helt så varmt som håbet, og vi havde også et par dage med regn
Det "lille" telt slået op, og kravlegården er sat til. I baggrunden skimtes lige en østtysk LADA/ Wartburg med toptelt

Nu med lys
For et par år siden fik jeg til min fødselsdag en vamelampe til mit telt. Den har været godt i brug i år. Og som det kan ses giver den et forrygende lys. Derudover kan den holde teltet varmt på de kølige aftner som jeg desværre oplevede. Den er genial og kan varmt anbefales

Auensee, 12 hektar stor og ca 3 km rundt. Det blev hurtigt en god morgentur
Lille bro, som man desværre ikke måtte betræde
 I denne region af Tyskland vælter det ikke ligefrem med camping pladser, så jeg havde taget hvad jeg kunne finde. Heldigvis lå den midt i kæmpe grønt område og der var masser af muligheder for gåture. Hvilket både hundene og jeg nød.
Som det ses er  hundene vældig afslappet omkring det her camping

Lørdag og søndag var der så dobbelt international udstilling i Leipzig.
Lørdag dømte Hr Nagels, og jeg blev 1. i Championklasse, fik et VDH cac og blev 2. bedste tæve med reserve cacib.
Søndag dømte Nils Jordal, desværre blev jeg kun 2. i Championklasse, men på grund af at det var en Tysk vinder udstilling så talte reserve CAC som rigtigt, så nu mangler jeg kun 1. Det lykkedes mig også at vinde Reserve Cacib, og det var straks mere interessant, da vinderen er undervejs som international champion, så jeg må vente spændt ved postkassen

Mandag morgen gik turen så hjemad igen, og teltet blev pakket ned i tør tilstand. Heldigvis

Den lille fyr dukkede op da jeg pakkede sammen




onsdag den 17. juli 2013

Sommerhygge

Så er sommeren ved at være over os, og jeg tænkte at drengene skulle have mulighed for at bade. Da jeg alligevel var i "onkel Harald" blev der indkøbt et babybassin til en billig penge, så var skaden ikke så stor hvis det led døden for et par hvalpe tænder.
Jeg ved jo godt at de voksne ikke bader. Det er nærmest døden, hvis de bliver våde. De kan holde sig i evighed i regnvejr.
De tre små blev sat op i bassinet efter tur. Der var vel ca 5 cm vand i bunden. Det var ikke noget de syntes var en fest. Heller ikke selvom lørdagen var varm. Jeg gik og smurte terrasse og lige pludselig var de væk. PANIK, og ingen reagerede da jeg kaldte. Satte mig ned på plænen og en kom til mig indenfra, så manglede vi kun to... Den enlige hvalpe listede fra mig og ind under hækken, mig bagefter. Derinde i laurbærrenes skygge havde de lavet sig nogle passende huller og lå og nød køligheden. Panikken blev afblæst. Under hækken er det eneste sted med god skygge i middagsheden, så egentlig var det fikst fundet på.
Der er noget meget spændende hernede.
 Dirch/ Theo har kastet sig ud i bassinet om søndagen.
Bader? Hvem? Mig? Det kan jeg ikke forestille mig
 Okay, jeg indrømmer gerne at det ikke har været helt gennemtænkt. Han valser jævnligt rundt i det, og jeg har en meget våd hvalp, som gerne kommer glad og hilser.

Kurven til legetøj. Helt tom.

Til gengæld ser haven så ud. Og jeg har opgivet lidt for det kommer ud næsten lige så hurtigt som jeg kan bære det ind

Tirsdag blev lille Beck afhentet og tog turen hjem til Jylland, sammen med sin nye storebror Vimmer. Så håber jeg de får en dejlig tid sammen

Torsdag bliver Dirch afhentet. Han skal hedde Theo og bo i Slagelse som ene hund.

Det betyder at kun Dario er tilbage og forhåbentlig viser det rigtige hjem sig også til ham. Han er en smuk lille sag, med masser af gåpåmod og attitude. Han er også så småt begyndt at have rokketænder, og jeg kan se at hans P1'er ( som er vigtige i forhold til udstilling i tyskland ) er dukket op.

Dansk kennelklub har været hurtige og Sivas officielle navn i DKK er nu:
DeCh RBM RØM Klondaikes Xpensive.

onsdag den 10. juli 2013

On the road again

To hvalpe søger nye kærlige hjem

Efter en længere udstillingspause, man skal jo i form igen efter at have haft hvalpe, gik turen sydover.
Målet: Dobbelt klubsieger udstilling ved München. Min opdrætter og jeg drog mod sydens sol, sammen med 10 hunde. Min vante feriepasning var taget på ferie og jeg havde derfor alle hundene med, også hvalpene.
Storebælt i tidlig morgensol ( taget ud gennem forruden)
Hvalpene var superseje og tog tingene som de kom. Hver fjerde time holdt vi ind så de kunne komme ud og tisse. På trods af fremmede steder, mange dufte og store lastbiler var der høje haler og selvsikkerhed.
Ud på aftenen blev vi enige om at fodrer alle, hvalpene fik deres mad i en kravlegård og de voksne i transportkasserne
Madskålen er tømt og vendt. Vandskålen er tjekket.

Hvalpene spiste uden problemer og uden at bekymrer sig om virakken omkring dem. 
Derefter fortsatte turen til vi fandt vores første overnatning. Vi blev enige om at vi ville lægge ind på en campingplads undervejs. Vi fandt en lille perle kun 3 km fra motorvejen, med helt forrygende luftemuligheder. Efter lidt diskussion frem og tilbage ( de ville have 3,5 € pr hund) fik vi lov at ligge på autocamper pladsen. Vi lå helt ned mod søen. Og hvilken udsigt!
Udsigten da vi ankom. 
Alle i kravlegården
Efter at vi havde fået købt os til lidt aftensmad kom alle hundene i kravlegård. Det er altså dejligt med sociale hunde der er gode til at gå i flok. Fejlfarven ( lille Cookie) syntes dog ikke om alle schnauzerne og udvandrede hurtigt. Sådanne nogle pinscher er altså sjove.
Udsigten over søen efter aftenturen.
Den følgende morgen pakkede vi sammen og kørte det sidste stykke sydpå til udstiilingspladsen. Heldigvis var vi i god tid for ellers ville der ikke have været nogen plads til os. Vi fik slået det lille fortelt op og slap hundene fri i kravlegården. Varmen og solen var helt forrygende, noget vi jo ikke har set meget til herhjemme på det sidste. Den første dag på pladsen brugte hvalpene på at vende sig til at være der. Jeg må erkende at de skulle kommenterer alt der kom forbi dem. På anden dagen var de klar over hvad der skete og var faldet helt til ro. De tyske udstiller var helt fantastiske. Ikke et eneste surt blik eller kommentar, men bare overbærenhed. Helt fantastiskt.

Beck indsnuser duftene og nyder tilværelsen
Efter at klubben som normalt havde området var færdige med deres træning gik udstillingen igang. I løbet af 15 minutter var vi klar. Siva skulle først på et stykke ud af eftermiddagen. Spændingen var stor, der var 3 i klassen, hvilket sjældent sker på disse kanter for peber/salt dværgschnauzerer. Efter bedømmelsen samlede dommeren os og fortalte hvad de enkelte hundes fejl og fordele var. Det er med spænding man står der.... Og venter, sørme Siva vandt sin klasse og kan dermed kaldes sig Tysk Champion, DeCh. Nu venter vi bare på anerkendelsen.
Med på turen var også lille Hexe, Boegvad's Cruella DeVil, som skulle på sin første tyske udstilling. Det er første gang jeg har prøvet at en af mine hvalpe skal udstilles. Egentlig var hun blot med for at få erfatingen, men endte med at få certifikat på lørdag og søndag. Lørdag blev hun ovenikøbet bedst i racen. Jeg var meget stolt.
Boegvad's Cruella DeVil ( Hexe) lige før de går i ringen

tirsdag den 25. juni 2013

Definition på panik og lidt om rally prøve

3 drenge sælges stadig. Jeg tilbyder pasning i jeres sommerferie eller at I kan hente efter afholdt ferie

Da Siva stadig mangler et certifikat i at kunne kalde sig DeCh har min veninde og jeg for lang tid siden besluttet at vi skal på udstilling nede ved Munchen i weeknden 6/7 juli.
Efter at have talt på kalenderen kunne jeg konstaterer at vi herved ryger ud over de 3 mdr hvor en hvalp kan rejse på sin moders rabies vaccine. Mine forældre var ikke hjemme og kunne passe de små.
Kontakt til dyrlægen var ikke ligefrem opløftende....... De må først vaccineres mod rabies når de er 3 mdr. Ingen kunne oplyse mig om hvor den information kunne findes.
Nå, jeg kontaktede fødevarestyrelsen. Den første dag fik jeg fat i praktikanten. Hun vidste ingenting og foreslog mig at ringe til den danske ambassade i Tyskland. ( Det tror jeg så ikke ) Jeg ringede igen dagen efter og fik fat i en anden dame som oplyste mig om at alderen for rabies vaccinen første gang var afhængig af produkt bladet, men fremførte også det med de 3 mdr.
Bum, bum.. What to do.
Jeg fandt produktbladet frem både for Rabicin og Nobivac Rabies. Ingen af dem nævnte noget med 3 mdr. Jeg kontaktede begge firmaer, som ikke kendte noget til kravet om mindst 3 mdr..... Lidt underligt. Endte med at nærlæse den gældende EU forordning som heller ikke nævnte andet end at det skulle være en godkendt rabies vaccine. Herefter kom så kunsten at få en tid hos min dyrlæge, som dog var meget hjælpsom og mødte ½ time før om morgenen så  de små kunne blive vaccineret. Det betyder at alle de små er klar til rejse ned til sydens sol, så lang tid vi bliver i Europa fra fredag d. 5/7.

Ellers går det meste af vores hverdage med at etablerer rutiner, såsom at spise af hver sin skål. Sove hele natten og være alene hjemme. Det vil sige så meget alene hjemme det kan lade sig gøre når man er 3 tilbage.
Hvalpene er gået omkuld, og har søgt ind hvor de er trygge
Når jeg selv har lille hvalp lærer de at ligge i bur om natten, det hjælper på renligheden, da de er bedre til at sige til når de skal ud. Dette har jeg også indført for de små, og langt de fleste nætter får vi vores nattesøvn. Der har været et par enkelte nætter hvor de har sagt til, men ellers får de en godnatkiks og trisser ind i buret. De er nu så glade for deres bur at de også søger derind i dagtimerne når de har brug for ro. Hvis ellers der er ledigt

Dirch og Dario til en fotosession i sofaen. Dette var et af de bedre billeder
Lørdag ringede Ludvigs familie og fortalte lidt om hvordan det gik. De er super tilfredse og Ludvig har allerede overbevist dem om at deres næste hvalp, når tiden kommer, også skal være en dværgschnauzer. Han har været på tur til Ærø og havde ingen problemer hverken med færgen eller med bilturen. Han er stort set renlig, og har allerede fundet ud af at når man kommer ind fra haven skal man have tørret poterne, og står pænt stille og venter på at få det overstået. Det vil sige håndklædet er lidt fristende og man kommer til at hive lidt i det. :-)

Dario har fundet sig en noget alternativ soveplads -  selvom der var båret masser af puder ud til dem
Lørdag aften var jeg på besøg hos mine forældre sammen med min svigerinde og i løbet af kort tid gik hele flokken samlet rundt. 8 dværgschnauzerer og 2 kooikerer helt uden problemer. Det er altså rart.  Et par af hvalpene har uforvarende også fundet ud af at gå trapper. De stod lige pludselig inde i mine  forældres stue, og der var kun en mulighed for dem, op af den åbne trappe. Lidt sejt gået, den ene kunne også gå ned igen.
De har også prøvet deres første rigtige agilitytunnel igår til afslutningen på vores træning.
Dirch er ude alene til træningen. Kathe er babysitter for ham og 2 islænderhvalpe



 Fredag aften var Siva og jeg til rally prøve i ølstykke. Den første prøve efter hendes drægtighed. Jeg har været til træning 4 gange og det har ikke været nogen udpræget succés. Så med en overbevisning om jeg skulle have en IB ( ikke bestået ) kastede jeg mig ud i det. Jeg havde besluttet mig for at huske at sænke skuldrene, slappe af, se frem og nyde det. Måske var det, det der virkede. For hver gang jeg skævede ned var smukt i den rigtige position. Fik 87 point og en tid 1,59.xx Det er den hurtigste bane jeg nogensinde har gået. Nu går det måske i den rigtige retning, yay. Og pointene var tangering af bedste, men med bedre tid


tirsdag den 11. juni 2013

hvalpene godt 12 uger

Så gik ferien og jeg har været på arbejde i en uges tid. Hvalpene er nu godt 12 uger gamle.

Fra venstre mod højre: David Beckham (Beckham), Dario Campeotto ( Dario) og Dirch Passer ( Dirch)
Desværre var vejret ikke med mig i hele ferien, så turen rundt i det danske opland måtte begrænses noget.
Vi nåede dog både at være hjemme hos mine forældre, som har en stor spændende have og på besøg hos et par veninder.
Hvalpene er rigtig gode til at finde sig til rette blandt voksne. Det er en af glæderne ved dværgschnauzerer, de er rigtig gode til at gå i flok. Jeg kørte op til Slangerup, til min veninde, og i løbet af 20 minutter gik 4 hvalpe + Siva, samt Jannes 4 dværg og 1 riesenschnauzer sammen uden problemer. Desværre havde jeg glemt kameraet. Jeg blev også gjort opmærksom på at de var ret kvikke. De fandt uden problemer ud af, at tage de 2 trin op til terrassen. Det var ikke noget at bekymrer sig for.

Samtidig er hvalpene også ved at være gode til at gå i snor. Det er ikke samme kamp som det har været.


Dirch har en rimelig afslappet sovestil

En af dagene med godt vejr var vi også i Boesdal kalkbrud. Det er egentlig ikke tillladt at gå med løse hunde, så hvapene måtte pænt beholde snoren på, men jeg tillod mig at slippe dem og så bare holde Siva i snor. Alle blev omkring os, og havde en spændende tur, hvor de rigtig fik brugt næsen.
4 hvalpe og mor. Trip Trap Træsko og afsted det gik


Et forsøg på at tage et pænt billede af dem alle. Heldigvis er Siva da velopdragen og blev siddende.

Der var heldigvis også en række dage hvor vejret var rigtig godt, som vi mest nød hjemme i haven. Jeg havde nok ikke behøvet at beskærer planterne derhjemme, for de små hvalpe tænder gør et ganske effektivt job i den henseende, hvilket desværre går lidt hårdt ud over mine lavendler.
Dora og Dario i skyggen. Varmen var kommet
De øvrige er gået omkuld i skyggen under havebordet
 Fredag d. 31/5 flyttede Dan Turell hjem til sit nye hjem. Han er kommet til at hedde Ludvig og har fået en storebror som hedder Anton, og dette dejlige billede har jeg fået tilsendt af dem. Jeg tvivler på at Ludvig selv er kommet op i sofaen.

Ludvig, og storebror Anton i sofaen.
Lille Ludvig får lutter af rosende ord med på vejen og familien er meget glad for ham.

søndag den 19. maj 2013

Hvalpene på Køge Torv

I går var hvalpene 8 uger og som ny vaccineret var de klar til at indtage verdenen. Min svigerinde og jeg drog afsted til Køge torv.
På Køge Torv er der altid om lørdagen et marked og derfor en masse mennesker. Det elpene r derfor en god oplevelse for hvalpene som kan møde en masse fremmede elementer som jeg ikke har mulighed for at give dem i hverdagen.

Vi mødte rullekuffeter, cykler der larmede, træbroer, som lød underligt når folk gik på dem. Og ikke mindst vigtigt børn i alle aldre og køn.
En dreng hilser på flokken
Og en lille pige med hat
Vi sluttede af med en sodavand til menneskene og en tår vand til hundene i et hjørne af Køge Torv, mens vi kiggede på myldret.



Vi sidder og nyder en Cola, mens hvalpene kigger på myldret

 Close up af hvalpene lige før de lægger sig ned og sover
Hvalpene var afsted i 2 timer og bagefter var de helt kvæstet. På trods af at detvar første gang de var ude blandt mange mennesker tog de hele oplevelsen meget fornuftigt. Selv mødet med en fremmed hund (Golden Retriever, tror jeg) tog tog de uden at kny. Det eneste tidspunkt de sagde noget, var da vi sad stille, og to hunde gøede af hinanden. Der ville de godt give deres besyv med.
Opmærksomheden som de vakte og alle klappene, kæleriet  og bemærkninger var turen værd. At vejret så i den grad var med os var dejligt. Hvalpene varovenikøbet så dygtige, at da de på turen ned til bilen blev sat på et stykke græs, så tissede alle straks

Hvalpene til vaccination

Alle hvalpe er stadig til salg

Jeg tilbyder gerne passning af hvalpene når hvalpens nye familie skal på sommerferie

Fredag var hvalpene nede hos dyrlægen for at blive chippet. Dyrlægen var meget begejstret for dem.
De fik deres første vaccination, så de er klar til at indtage verdenen. Dyrlægen syntes de var seje, der var ikke en eneste der sagde noget, på trods af de er drenge. Ikke engang da de blev chippet.

De er navngivet følgende:
Boegvads Dirch Passer
Boegvads Dario Campeotto
Boegvads Dan Turell og
Boegvads David Beckham.

Jeg vil i løbet af næste uge forsøge med enkelt billeder af de enkelte.