mandag den 20. februar 2012

Hvalpe 5 uger

Hvalpene er nu godt 5 uger, og de er således halvvejs i deres liv hos mig. Der er stadig 3 hvalpe til salg.

Da hvalpene var knap 4 uger gamle, kom jeg hjem og kunne lige pludselig ikke tælle til 7. Vild panik. Det viste sig at 2 stk havde formået at få møvet sig ud over kanten af den høje kurv.
Dagen efter på præcis 4 ugers dagen blev kurven vendt og den store verden ventede. Det tog alle hvalpe i stiv pote og entrede glade ud i verden.
Kort tid efter gik de omkuld i Doras kurv.

6 stk (tror jeg nok) i Doras kurv.

Da hvalpene var 5 uger havde jeg dem ude på græs første gang (Billeder blev det ikke til, det må vente til det er lidt varmere). Det blev grundigt overvåget af Dora, så hvalpene fik ikke set så meget andet end mælkebaren indtil jeg tog Dora på armene. Det er lidt svært pt fordi selv om det øverste af plænen er tøet så er bunden stadig frosset og jorden dermed rigtig fugtig. Jeg var en kylling og havde dem ude i to grupper, så jeg kunne holde styr på dem. Det er også vigtigt at en lille hvalp ikke bliver kold. Så det er vigtigt at holde dem i gang. Efter sådan en tur var det godt med en lille lur, og vi har allerede udviklet underholdende sovevaner

Den store kurv er altså lidt for lille!

Hvalpene har nu også så småt fået tænder. Derfor har de arvet de voksne hundes kohove. Men jeg har nu også fornøjelsen af at mærke tænderne når jeg sidder inde hos dem. De er helt med på at tygge lidt i både fingrer, tæer og bukseben, eller hvad der lige er mulighed for. Det er nu de er rigtig sjove og man kan næsten høre dem gro.


For at stimulerer hvalpene bedst muligt tilføje / fjerner jeg jævnligt legetøj, således der er nu indtryk man skal forholde sig til.
Der er også givet ormekur for første gang, og jeg har bestilt tid til chipning, mærkning og udstedelse af pas.

I lørdags var Siva og jeg til rallyprøve i BorderCollieklubben. Som altid var det et super arrangement. Siva og jeg lavede en prøve som helt klart var den bedste siden snoren blev taget af. Nu skal jeg bare arbejde lidt mere med vores "plads" så jeg kan få fjernet de mange fratræk som vi mister på ude af position. For første gang kom vi forbi det "fristende 8-tal" uden store diskussioner. Og der var flere opmærksomme periode end uopmærksomme. Klar fremgang. Vi endte med 83 point og kan nu kalde os rally øvet mester. Det er planen at vi debuterer i ekspertklassen d. 5/4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar