I sidste uge var der en familie der ringede og hørte på Karlsson. Jeg foreslog at de skulle komme og kigge. Man må sige at det var kærlighed ved første blik, da lille Karlsson kravlede op på skødet af den ene af sønnerne og blev der, undtagen når de legede med ham. Fornuftigt nok valgte familien at køre hjem og sove på det. Dagen efter kontaktede de mig, og ville gerne hente ham.
Jeg har også hørt fra dem og alt går godt, men der er nu underligt tomt hjemme hos mig
I lørdags var jeg til rallyprøve med Siva. Det endte med en IB, men hvilken IB.
Jeg var stort set høj, da jeg kom ud derfra. Vores store problem er lineføringen, men i de første 7 skilte var den helt i orden. Hun var lydhør og snuste ingen steder. Hun end ikke kiggede på det fristende 8-tal. Tilgengæld var der nogle basis øvelser som ikke gik helt efter planen. Bl.a for jeg vild i en spiral.
Jeg har lige set videorne fra februar og i lørdags lige efter hinanden og der er en tydelig forbedring.
Hvad også var vigtig for mig var at hun ikke gik fra mig, som hun gjorde til de sidste 2 udendørs prøver. Der var et enkelt optræk til det, men da jeg fortalte hende at jeg ikke ville have det, kom hun straks tilbage. Succes, så vu har jeg mod til flere.
Tak til Dorthe for at filme, og Susanne og Gitte, for at være hjørnebackup
Hej Charlotte
SvarSletAlt med Karlsson er stadig godt, han ligger stadig på skødet og det er stadig kærlighed ved første blik :) Vi er så glade for at vi måtte få ham med hjem, han spreder så meget glæde!