tirsdag den 5. januar 2010

Hvalpe d. 29/12-09

Den 29/12 kl.0105 fødte Dora den første hvalp. Da jeg tog temperaturen om morgen var den 37,1C og derved ikke under de magiske 37 - men tæt på. I løbet af dagen var hun meget urolig, men spiste godt. Henunder aftenen lagde vi os på sofaen, og Dora kunne stadigvæk ikke finde ro. Derfor valgte jeg vi gik op i soveværelset. Heldigvis havde jeg været så forudseende at medbringe et par håndklæder. Lidt før 1 gik vandet i dynen :-( og kl 0105 kom den første hvalp, og den sidste ankom kl. 0343. Hvalpene var relativt små - den mindste vejede 120g og den største 173g, men de kom også næsten en uge for tidligt. Normalvægten er omkring 200g. Dora viste meget lidt interesse i at være med til rengøringen af de nyfødte. Så man må sige at jeg fik min debut som selvstændig jordemoder. Det øverste billede viser hvalpene få timer gamle.
Endvidere var Dora heller ikke i starten overdrevent begejstret for den rengøring hun burde foretage - så det stod jeg også for. Det er hun nu kommet godt efter.
Hvalpene stortrives og tager meget fint på i vægt de vejer allerede nu over det dobbelte af deres fødselsvægt.
Stambogsnavnene bliver nok som følger:
Boegvad's Boris Jeltsin ( den store han - som hele tiden brokker sig )

Boegvad's Benjamin Franklin ( den lille han)

Boegvad's Bodil Kjer
Boegvad's Birgitte Price


Billedet her er taget i dag - hvor hvalpene er en uge.


Billedet her er et af dem hvor de alle er samlet.

Der er også en lille video - men det kan jeg ikke finde ud af at uploade :-(

Ingen kommentarer:

Send en kommentar